Nu bliver det muligt, at være med til en hyggelig dag med Raku brænding udenfor på Keramikværkstedet på Hjulmagervej. Kom med dine for-glødede emner. Dine emner skal være håndterbare og størrelsen må derfor max. være 30X30. Vi bliver ved så længe der er emner og så længe vi har lyst. Husk at tage varmt arbejdstøj på. Til Rakubrænding bruges der særlige glasurer som vi har I værkstedet på Hjulmagervej. Du skal blot give det én gang. Du må meget gerne medbringe materialer fra naturen som vi smider ind sammen med de glaserede emner. Vi gør opmærksom på, at Raku ikke er fødevaregodkendt og på ingen måde egner sig til krus/tallerkner. Til gengæld kan det blive utrolig smukt på skulpturer, skåle, vaser (der ikke skal holde vand) og i særdeleshed også til kurinuki.
Pris
200 kr
Kræver aktivt medlemskab. Nye medlemmer ansøger via Bliv medlem og kan stå på venteliste.
Bliv medlem for at tilmelde digAllerede medlem? Log ind