Kom med til en hyggelig og kreativ aften, hvor vi sammen sætter fokus på brystkræftsagen og støtter Støt Brysterne. Vi inviterer til lyserødt værksted, hvor Keramikværkstedet Aalborg bliver pyntet i lyserøde farver, og der er lagt op til en hyggelig aften med ler, kreativitet og godt selskab. På bordene vil der være snacks, og du er selvfølgelig velkommen til selv at medbringe dine yndlingsdrikke – hvad enten det er vin, sodavand eller noget helt tredje. 🩷 Du bestemmer selv, hvad du har lyst til at lave i ler. Der er ikke noget bestemt, du skal forme, så du kan slippe kreativiteten løs og lave lige præcis det, du drømmer om. Inden du går hjem, aftaler vi en dato, hvor du kommer tilbage og glaserer dit keramik🩷 Hele arrangementet er til fordel for Støt Brysterne, og alt overskuddet fra aftenen går ubeskåret til brystkræftsagen. Så tag veninden, søsteren, kollegaen eller en anden, du holder af, under armen, og vær med til en aften fyldt med kreativitet, hygge og fællesskab – for en vigtig sag. 🩷
Pris
350 kr